WeTransfer - send store filer, nemt og gratis

WeTransfer – send store filer, nemt og gratis

WeTransfer er en online tjeneste der tilbyder at sende store filer op til 3GB nemt, gratis, uden programinstallation og registrering.

Et alternativ til at sende store filer via email

På WeTransfer.com tilføjer man de filer man ønsker at sende, skriver email-adresserne på modtagerne, bekræfter sin afsender-email, eventuelt en besked og trykker “transfer”. Filerne sendes så til WeTransfers servere hvor de vil være tilgængelige for modtagerne i 3 dage. Du kan gratis sende 10 filer hver måned.

Konto unødvendig hvis du bekræfter din email

Du behøver ikke oprette en konto på WeTransfer. Uden konto skal du dog bekræfte din email adresse med en 6-cifret kode du modtager på mail. Bruger du WeTransfer hyppigt, kan du overveje at oprette en gratis konto – så slipper du for email-bekræftelsen.

WeTransfer 2 - Bekræft din email adresse med koden sendt til din mail
Bekræft din email adresse

En email med et link til filen sendes til de valgte modtagere. De store filer kommer altså ikke til at fylde i modtagerens postkasse. Ved at klikke på linket, åbnes en download side i brugerens browser.

WeTransfer - Download-link i mail hos modtager
Download-link i mail hos modtager

Hvorfor er WeTransfer gratis?

WeTransfer findes i en gratis udgave som medfinansieres via lidt artsy reklamer der skifter i baggrunden under afsendelse og modtagelse af filer. Så vidt jeg læser deres privacy policy, kan man trygt benytte deres service, men er man nervøs for at ens filer ligger på fremmede servere, kan man jo kryptere dem inden afsendelse, fx med 7-zip.

Oldrup.dk site icon, 4-bit colour

Bjarne Oldrup

Bjarne Oldrup er webudvikler og freelancer hos Codeally i Sønderborg. Med en baggrund som datatekniker fra 1992 og mange år som programmør, systemadministrator og netværksspecialist arbejder han for et åbent, tilgængeligt og respektfuldt internet.

Han hjælper SMV’er med at skabe en sund, sikker og synlig online tilstedeværelse. Bjarnes arbejde bygger på fagligt forankret viden om netværk og internetprotokoller, kombineret med praktisk erfaring i at optimere ressourceforbrug, styrke webtilgængelighed og beskytte brugernes privatliv.

Bjarne var medstifter af Sustainable Web og holder foredrag om digital omstilling. Han er aktiv i open source‑miljøet, arbejder primært med WordPress, HTML og CSS, og engagerer sig i Mastodon og federerede netværk som en vej mod større digital suverænitet.

Én kommentar

  1. Hej Bjarne. Tak for en nyttig artikel om wetransfer, som jeg vil afprøve i min skrivegruppe. Vi laver lydfiler af feedbacken til hinanden. Jeg er imponeret over hvor ordentligt og bæredygtigt, du arbejder. Det er faktisk nyt for mig, at man kan det. Er du sådan en, man kan hyre til support og problemløsning til privatpersoner? Jeg har en Mac Air og skriver på en roman. Venlig hilsen Lindi Riel

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *