Blog om WordPress og andet godt - ved Bjarne Oldrup
Tawk.to – en WordPress-venlig chat

Widget Settings
Der er næsten alle tænkelige indstillingsmuligheder for den chat widget man typisk har placeret i nederste højre hjørne, herunder om den skal skjules når der ikke er en agent aktiv, om det skal være tilladt at uploade filer eller ej og meget andet.

Widget Appearance
Chat-vinduet kan tilpassets med placering, farver og en valgfri ekstra grafik (bubble, ikke vist) der om ønsket kan skabe ekstra opmærksomhed om chatfunktionen.

Video: Customizing the tawk.to visitor widget
Widget Content
Man kan frit vælge hvad der skal stå i chatten når agenten er online, væk og offline. Mere interessant er muligheden for en “pre-chat form”, hvor den besøgende afkræves informationer inden chatten når igang. Det kan fx være navn, email adresse eller et kundenummer.

Video: Adding a pre-chat form to the visitor widget
Widget Scheduler
Chatten indstilles til at ændre sig til en mail-formular når agenten ikke er til stede. Det er også muligt helt at fjerne chatten uden for bestemte tidsrum. Det er muligt at have flere aktive perioder i løbet af dagen, så chatten fx er skjult i frokostpausen.

Link: Using the Widget Scheduler Feature
Triggers
Med triggers kan man automatisk sende en velkomstbesked til en besøgende der har dvælet ved en side et stykke tid, og som måske søger hjælp. Personligt er jeg ikke tilhænger, men det kan være en effektiv måde at gøre opmærksom på chat-funktionen hvis denne er den foretrukne kanal.

Link: Creating and Managing Triggers
Mail Notifications
Chat Transcripts, en kopi af det skrevne i chatten, kan sendes automatisk til både den besøgende, agenten. Dette kan anvendes som en kvittering på hvad der måtte være aftalt i chatten.

Sounds and notifications
Agenten kan indstille sit dashboard til at poppe op, eller give lyd fra sig i kortere eller længere tid, når der er kunder i chatten.

Link: Enabling Desktop Notifications
Shortcuts
Shortcuts indeholder “canned responses”, dvs forudfyldte svar agenten kan sende afsted, enten ved at klikke på det i en liste, eller skrive det valgte shortcut, fx /mobil eller /pris som vist herunder. Her kan man med fordel sætte links ind til yderligere relevant information.

Link: Creating and Managing Shortcuts
Add-ons
Tawk.to kan tilbyde den grundlæggende chat-funktionalitet gratis, ved at sælge add-ons til chatten. For 12 dollars/md kan man fjerne “We’re powered by tawk.to” nederst i chatten.

WordPress plugin
Med et simple tawk.to WordPress plugin, forbinder man let sit website med sit tawk.to dashboard, og vælge om chatten skal vises på alle eller kun udvalgte sider.

Link: Tawk.To Live Chat plugin
Konklusion
Tawk.to er en nem og hurtig måde at komme i gang med chat på dit website. Funktionaliteten er på plads og indstillingsmulighederne mange. Enkelte ting, f.eks triggers, er ikke så intuitive, men man kan jo vente med at sættes sig ind i disse, indtil man får behovet.
Alt i alt er tawk.to en anbefaling værd hvis du ønsker chat på dit website.