Blog om WordPress og andet godt - ved Bjarne Oldrup
Hang til orden? Tjek dette plugin til WordPress

”Hey, hvad med at kode et plugin, der giver mulighed for at skabe mapper i backenden af WordPress?”, spurgte jeg Bjarne for nylig, efter han havde fortalt mig om Admin Columns, der gør lidt af det samme – skaber orden i en kaotisk backend – kolonnemæssigt altså.
Dette gæsteindlæg er skrevet af Podcastproducer Anette Hallstrøm som har sin hjemmeside i WordPress og ALT for mange blogposts og sider, samt en stor hang til orden og mapper. Anette har engelsk backend – har du backend på dansk skal du lige tjekke hvad der står i din danske backend.
Bjarne behøvede ikke at kode et nyt plugin, for det findes allerede. Han sendte link til pluginnet Folders, og jeg gik i gang med at tjekke det ud.
Og her er resultatet, så du selv kan prøve Folders plugin, hvis du som gæsteskribenten har det bedst med at organisere ting i mapper og få en nogenlunde velordnet backend.

Gør sådan

Under plugins i din backend, klikker du på ”Activate” ud for dit nye plugin (jeg har allerede aktiveret det, så derfor står der ”deactivate” på screenshottet her)

Når du så klikker på f.eks. dine posts, vil du se Folders i din backend i venstre side. Du kan skjule pluginnet ved klik på den røde knap til venstre for ”Posts”, men vent lige til du har skabt nogle mapper…
Du har mulighed for 10 mapper i Folders i gratisversionen. Som du kan se af screenshot herover, har jeg skabt fire mapper under mine posts – Podcasting, TipsNTricks, Arbejdsliv og Other.
Sådan skaber du en ny mappe

Klik på den røde knap kaldet ”New Folder”
Giv din folder et navn – jeg vil her skabe en ny mappe der hedder ”Skal færdiggøres”
Klik på ”Submit” og den nye folder findes nu i venstre side under ”Folders”
Nu vil jeg gerne flytte den ene post, jeg ikke har lagt i en mappe endnu, til den nye folder ”Skal færdiggøres”. Det gør du således (her bliver det lidt bøvlet med brugervenligheden, men det skal du ikke tage dig af. Øvelse gør mester).

Og så – lidt ulogisk – skal du klikke på ”Apply”.
Og først når du har klikket på ”Apply”, får du mulighed for at vælge den mappe/folder, du gerne vil rykke din blog post eller side ind i…

Men klikker du den nye mappe, du har lavet, kan du se den post eller side du har flyttet ind i mappen
Mediefiler kan også organiseres
Og hvordan du gør det, kan du læse i denne guide på engelsk, som Premio, der står bag pluginnet, har skrevet.
Jeg håber du kan bruge blogindlægget og pluginnet Folders til at få styr på din WP backend (og måske dit liv) ligesom jeg 😊