Fem forpligtende kerneværdier
Med fem vitale værdier med mig under hele udviklingsforløbet, tilstræber jeg at skabe bedre løsninger for mennesker, planeten og din organisation.
1. Byg et bæredygtigt og effektivt internet
Vælg hosting der benytter 100% vedvarende energi. Optimér anvendte medier og mål kontinuerligt på resultaterne. Byg langtidsholdbare løsninger.

2. Inkludér alle
Lev op til loven om webtilgængelighed. Vær omhyggelig med indhold og struktur. Anvend løbende WCAG tests.
3. Respektér retten til privatliv
Gem ikke mere persondata end nødvendigt, og ikke længere end nødvendigt. Giv brugeren kontrollen. Undlad at dele data med tredjepart.
4. Gør det brugervenligt
Hold det enkelt. Tilbyd en genkendelig brugeroplevelse. Følg åbne standarder og vær konsekvent med det.
5. Indbyg robusthed
Sørg for at websites fungerer på tidspunkter og steder, hvor folk har brug for dem. Hold øje med oppetid og ydelse. Backup og opdatér løbende.
Hvad jeg laver og hvilke teknologier jeg benytter
Jeg bygger effektive WordPress-websites
Med Custom Post Types i Advanced Custom Fields eller Pods Framework. Jeg behersker Gutenberg, Elementor, Bricks, Oxygen Builder og Divi. Erfaring med Ajax Live Search, Progressive Web Apps (PWA), WooCommerce, sprogversionering, migrering fra Drupal og andre CMS, dataexport/-import samt integrationer til tredjeparts-værktøjer som nyhedsbreve, booking og online betaling.
Jeg benytter åbne og moderne web-teknologier
Herunder valid semantisk HTML5, CSS grid, flexbox og custom properties. Benytter progressive enhancement og understøtter de udbredte browser engines Blink (Chrome, Edge), Webkit (Safari) og Gecko (Firefox). Jeg tester løbende i Google Lighthouse for performance, accessibility, best practices og SEO
Jeg tager ansvaret for den bekymringsfri drift
Med pålidelig hosting, SSL-certifikater og kryptering, opdatering af WordPress core, PHP, plugins og temaer, finjusteret firewall, tofaktorgodkendelse, principle of least privilege, off-site backup via ftp eller cloud samt oppetidsovervågning med alarmer, alt sammen for forudsigelig kontinuerlig drift.
Kontakt
Jeg påtager mig opgaver i Sønderborg eller hjemmefra. Er selvfølgelig fuldt fortrolig med cloud løsninger som Google Suite, Microsoft Office 365, Meet, Teams- og Zoom.
Find mig på SustainableWeb.dk eller connect med mig på LinkedIn
