7-Zip - pakkeprogram til mere end zip filer
7-Zip er et lille gratis open source pakkeprogram, der kan håndtere de pakkede filer som Windows ikke selv kan, bl.a: GZIP, TAR, ARJ, CAB, CHM, ISO, LZH, MSI, RAR og selvfølgelig ZIP.
7-Zip kan integrere med Windows Explorer (Stifinder), så man kan højreklikke på en fil for at pakke den sammen eller pakke den ud. Af andre fordele kan nævnes AES-256 kryptering, selvudpakkende filer, bedre komprimering hvis 7z formatet anvendes, samt oversættelse til 74 sprog.
Jeg har anvendt 7-Zip som mit foretrukne pakkeprogram i årevis, og kan afgjort anbefale det.